Tilstandsrapport

En tilstandsrapport skal være med til at give overblik over en ejendoms tilstand.

Den består af en detaljeret gennemgang af ejendommens fysiske tilstand, inklusiv information om konstruktion, materialer, el- og vandforsyning, varme, ventilation, samt eventuelle skader eller mangler.

En tilstandsrapport udarbejdes som regel af en erfaren bygningsinspektør eller en arkitekt, der har kompetencerne til at vurdere ejendommens tilstand og identificere eventuelle problemer.

Det gør det lettere at sælge en ejendom, hvis man har fået udført en tilstandsrapport. Det giver nemlig køberen eller ejeren af ejendommen en bedre idé om ejendommens tilstand, samt hvilke vedligeholdelses- eller renoveringsopgaver, der kræves udarbejdet. Hermed har de også en klarere idé om hvilke omkostninger, der ligger forude.

Tilstandsrapporten kan også bruges af ejendomsmæglere og ejendomsudviklere til at vurdere værdien af ejendommen.

Man laver normalvist ikke tilstandsrapporter, når man skal købe eller sælge andelsboliger eller ejerlejligheder, ligesom man gør med ejerboliger. Dette skyldes, at andelsboligforeninger ikke er omfattet af huseftersynsordningen. Og en tilstandsrapport ved en ejerlejlighed vil kræve gennemgang af hele ejendommen og tilsyn af alle foreningens lejligheder. Man udarbejder i stedet en vurderingsrapport, samt el- og vvs-rapport, når man sælger en andels- eller ejerlejlighed. Derudover laver foreningen en vedligeholdelsesplan for hele ejendommen. 

Du kan læse mere om vedligeholdelsesplaner her.