Opslagstavle

En opslagstavle i en boligforening er som regel en fysisk ophængt tavle, som hænger i boligforeningens opgang eller opgange. Her kan bestyrelse og beboere frit hænge beskeder op til hinanden. Denne form for kommunikation anvendes af mange boligforeninger, som supplement til mails, breve og lignende. Opslagstavlen placeres typisk i nærheden af ind/udgang, så den er let at se. 

Sådan kan opslagstavlen bruges

En opslagstavle kan både bruges til store og små informationer. Her kan bestyrelsen eksempelvis hænge en seddel op, hvor der informeres om generelle retningslinjer. De kan også hænge en liste med et overblik over foreningens vigtigste kontakter, eller de kan minde beboerne om at huske at aflevere deres stemme til den ekstraordinære generalforsamling. Ligeledes kan beboerne oplyse hinanden om fremtidige arrangementer, som potentielt kan larme eller genere, de kan afgive en anonym klage eller noget helt tredje. 

Men opslagstavlen kræver også, at beboerne ser og bruger den. Og på trods af en strategisk god placering, oplever bestyrelser fortsat, at de ikke når ud til alle foreningens beboere. Dette kan skyldes at beboerne har travlt og overser noten, eller at noten ikke er tydelig nok. Det kan også skyldes det faktum, at vi ikke længere er vant til at modtage beskeder fysisk, men i stedet digitalt.

Digital opslagstavle

Heldigvis findes der også et digitalt alternativ til den traditionelle opslagstavle. Med MinEjendom er det muligt at have opslagstavlen lige ved hånden. Her kan beboere og bestyrelse, på samme vis, slå en besked op på tavlen, så resten af foreningen kan se den. Forskellen er blot, at dette kan gøres med få klik på telefonen, og man sparer hermed både tid og papir. Derudover modtager resten af foreningen en notifikation med det samme på deres telefon. På den måde kan I holde foreningen opdateret lige meget, hvor I er.

Læs mere om MinEjendoms funktioner her.