Nabostøj er en af de største konfliktstartere i en boligforening. Knapt hver 3. dansker, der bor i lejlighed, er generet af nabostøj, og 7 ud af 10 nabokonflikter drejer sig om støj.
Forskel på støj og lyd
Støj findes i forskellige afskygninger, og det samme gør håndteringen heraf. Som boligforening har man et fælles ansvar for, at der hersker god ro og orden i ejendommen. Når man bor dør mod dør, er det uundgåeligt at høre hinandens lyde i hverdagen. Mange finder naboers lyde hyggelige og bemærker dem ikke i dagligdagen. Andre gange er lyde ikke længere lyde, men støj. Støj er kendetegnet ved at være generende lyde, der forstyrrer og skaber uorden.
Hvorfor opstår nabostøj og klager herom?
Nabostøj er ofte et resultat af en dårligt lydisoleret bygning. Men mange er også af den holdning, at nabostøj i de fleste tilfælde skyldes uhensigtsmæssig opførsel. Det kan være en god idé at klarlægge, hvilken af disse der ligger til grund for en eventuel støjklage, og derefter tale sig frem til en løsning. Sommetider vil det være nødvendigt, at nogen ændrer adfærd, andre gange viser det sig, at en lavpraktisk løsning kan løse problemet.
Forebyggelse af nabostøj
Forebyggelse af nabostøj er en god idé i en etageejendom, da der næsten med garanti vil forekomme støjklager, når man bor så tæt på hinanden.
Der er flere måder hvorpå, man kan forebygge nabostøj:
Tal med din nabo
Ofte kan man løse problemet ved at tale med den person eller de personer, der laver støjen. Det kan være, at de ikke er klar over, at de generer og vil være villige til at være mere forsigtige i fremtiden.
Brug lydabsorberende materialer
Det kan være at opsætte lydabsorberende materialer i væggene eller i loftet, som kan hjælpe med at reducere støjen. Derudover kan man også opsætte tæpper eller tæppeunderlag på gulvene for at dæmpe trinene.
Installere lydisolering i døre og vinduer
At installere lydisolering i døre og vinduer kan også hjælpe med at reducere støjen fra naboen.
Overhold husordenen
Hvis der er en husorden i ejendommen, skal den overholdes af alle beboere. Hvis en nabo ikke overholder husordenen, kan man henvende sig til ejerforeningen eller administrationen for at få hjælp.
Kollektive ordninger og regler er ofte en af de mest effektive forebyggelsesmetoder. De fleste boligforeninger har en husorden, der italesætter hvilke regler, der gælder for beboerne, når det vedrører støj. Husordenen er første skridt i retningen mod at forebygge støjgener.
Læs mere om hvad du og din boligforening kan gøre ved nabostøj her.