Husorden

En husorden er en anvisning for, hvordan du skal opføre dig i en ejendom. Det er boligforeningens eller udlejerens eget ansvar, at der i ejendommen hersker god ro og orden. Når man bor så tæt, som man gør i en boligforening eller udlejningsejendom, kan det være nødvendigt med et samlet dokument over leveregler, der har til formål at styrke naboskab, forebygge konflikter og sikre generel hensyntagen. Derudover har en husorden til formål at ejendommen holdes i pæn stand. Ved at alle tager ansvar og passer på selve ejendommen, og de fælles arealer.

Boligforeningernes husorden bestemmes af beboerne på generalforsamlingen ved simpelt flertal, og gælder for alle der bor i ejendommen. I en udlejningsejendom er det udlejers ansvar.

En husorden kan indeholde regler i forhold til støj, husdyr, adfærd på fællesarealer, vaskeri og tørre-regler, rygning og meget mere. Der findes flere bud på standard-husordener, som boligforeninger og udlejere kan følge og regulere efter.

Overtræder en beboer husordenen kan de risikere eksklusion. Det vil sige, at udlejer eller boligforeningen kan udvise en beboer, så de ikke længere har ret til at bo i ejendommen. Dette kræver dog grov forsømmelse eller misligholdelse.

Det kan være en fordel at lægge husordenen op på en digital platform eller lignende. Så den altid er let tilgængelig for ejendommens beboere.

Du kan læse mere og blive klogere på livet i en boligforening her