Gode råd til konflikthåndtering i boligforeningen 

Når man bor i en etageejendom, bor man dør mod dør med hinanden. Det er ikke atypisk at høre din overbo støvsuge, din nabo der øver sig på saxofonen eller opleve at din underbo efterlader skraldeposen ude foran døren. Man kan oftest have forskellige forventninger om, hvordan en god nabo er, og det kan være her det kolliderer for naboskabet.

Men det er muligt at undgå disse konflikter eller misforståelser gennem den rigtige form for kommunikation. Konflikthåndtering er ledetråden til et godt fællesskab og et behageligt og trygt hjem, så hvis man lærer de rigtige kommunikative værktøjer, kan man forvente et godt naboskab og større tolerance i din boligforening.

Hvad sker der, hvis man ikke samarbejder med sin nabo?

Hvis man ikke går til værks med de igangværende konflikter, vil du opleve ubehag i dit eget hjem og du vil højst sandsynligt bruge unødvendig energi på at bekymre dig, eller at undgå din nabo i opgangen. Et hjem bør være et trygt og rart sted at være og derfor er det vigtigt med et godt nabomiljø i boligforeningen.

Det er selve konfliktoptrapningen, der skal håndteres korrekt. Hvis man følger konflikttrappen, kan man se, at der findes forskellige trin af en konflikt og man kan følge med i en udvikling af et dårligt naboskab.

Konfliktrappen – iStockphoto.com/jesadaphorn / Colourbox / Systime

Konflikthåndtering: Tag konflikten i optrapningen

En konflikt starter oftest med uenigheder i boligforeningen. Det er allerede her, man bliver nødt til at finde hinanden på midten, før det eskalerer. Det er samtalen, de fleste frygter. Det kan nemlig være grænseoverskridende at tage fat i kontroverserne. Dette kan skyldes, at man frygter at gøre sin nabo utilpas eller forværre naboskabet. Men i sidste ende, kan det betale sig at snakke om uenighederne. Det kan nemlig være med til at styrke naboskabet og forebygge fremtidige konflikter.

Se situationen an

Men hvad skal man sige til sin nabo, der efterlader sit skrald ude foran døren, så der stinker i hele opgangen? Eller det unge par med babyen, der græder uafbrudt? Eller sangerinden, der øver sig på de samme vers om og om igen?

Meget handler om tolerance, selvbevidsthed, selvregulering og situationsfornemmelse, for det er ikke alle gener, der kan løses.

Når man flytter ind i en etageejendom, hører der nogle vilkår med, som blandt andet en større tolerance for støj. Den grædende baby er ikke noget man kan ændre på, og derfor ikke nødvendigvis noget, der kan løses. Hvis du derimod har en nabo, der synger lidt for ofte på de forkerte tidspunkter, kan man måske tale om et kompromis og finde en løsning, der behager begge parter. Naboen med skraldet, vil være nødsaget til at ændre sin adfærd og vane, hvilket har højst risiko for konfliktoptrapning. Det kan altså svare sig at anskue situationen før man kræver noget af naboen, og det er altid en fordel at se indad. Er der noget i din egen adfærd du kan ændre?

Kropssprog og ordvalg er en vigtig del af konflikthåndtering

Men hvordan skal man sige det på en pæn måde, så naboen ikke føler sig pinlig berørt og går i selvforsvarsposition? Dine valg af ord og dit kropssprog er vigtigt i forhold til, hvordan din nabo modtager beskeden. Du kan sige de samme ord til naboen, men beskeden kan modtages på to vidt forskellige måder ud fra dit toneleje og kropssprog.

Vi anbefaler:

  • Vær ydmyg
  • Hav et åbent kropssprog
  • Hold øjenkontakt
  • Hav et roligt toneleje
  • Vær klar og præcis i dit ordvalg
  • Undgå at pege fingre
  • Gør det klart hvorfor det er et problem for dig

Følger du denne anvisning, er chancen for at du virker intimiderende mindre. Din fremtoning er ikke ligegyldig for konflikthåndtering. Vi anbefaler derfor at du tænker en ekstra gang over dit toneleje og ordvalg før du tager den svære samtale.

Hvis beskeden ikke bliver taget imod, og der ikke sker en ændring i naboens adfærd, kan det være nødvendigt at hente hjælp udefra.

En mægler kan give et neutralt ståsted

Sommetider er det ikke tilstrækkeligt at opsøge naboen selv. Her kan det være en fordel at have en mægler. Mæglerens job er at være den neutrale, som begge parter kan betro sig til. Her kan parterne fortælle om deres side af konflikten, og mægleren kan få begge til at reflektere om problemet og løsningen. Mæglerens opgave er at føre begge parter sammen, så de efter selvregulering kan anerkende hinandens ståsted og arbejde videre mod et forbedret naboskab.

I en boligforening, kan man også vælge at gå videre til bestyrelsen, hvor problemet kan blive taget op og muligvis håndteret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bestyrelsens arbejde er frivilligt, og de helst ser, at man løser konflikter selv, før man kommer til dem.

Herudover kan man risikere at naboen føler en polarisering, ved at blive kontaktet af bestyrelsen, hvilket kan gøre afstanden større mellem parterne.

Konflikthåndtering kan være svært at navigere rundt i, men det er nødvendigt for en hverdag uden konflikter. En konflikt bliver straks mere håndterbar, når man har de rette redskaber til at forbygge fjendtlighed. Livskvaliteten øges så snart man er tryg i sit hjem.

Læs også: Gode råd til håndtering af nabostøj i boligforeningen

¨