Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en ny regnskabsvejledning for andelsboligforeninger. Dette er sket i kølvandet af de seneste ændringer, der er sket på andelsboligmarkedet.
Opdatering af regnskabsvejledning for andelsboligforeninger
I december 2021 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny regnskabsvejledning for andelsboligforeninger. De har opdateret den tidligere vejledning: “Sådan laver du et gennemskueligt regnskab for din andelsboligforening”. De kalder nu den nye regnskabsvejledning for: Regnskabsvejledning for andelsboligforeninger. Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning er en beskrivelse af de regnskabsmæssige forhold for andelsboligforeninger, som er omfattet af andelsboligloven. Og ifølge Erhvervsstyrelsen skal den hjælpe andelsboligforeninger til at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse A.
Hertil har Erhvervsstyrelsen udarbejdet et modelregnskabet, som fungerer som en guide og eksempel på, hvordan andelsboligforeninger kan udarbejde deres årsrapport, så den stemmer overens med regnskabsvejledningen.
Ændringer er skyld i opdatering af regnskabsvejledning
Årsagen til at Erhvervsstyrelsen har opdateret deres regnskabsvejledning er, at der er sket mange ændringer, både når det kommer til andelsboligloven og renteswap. Den seneste opdatering af regnskabsvejledningen var i 2015. Der er derfor god grund til at brugerne, som blandt andet består af administratorer og revisorer for andelsboligforeninger, ønskede en opdatering.
Renteswap
Erhvervsstyrelsen skriver i vejledningens indledning at debatten om renteswaps i 2020 i høj grad har været en del af årsagen til en større opdatering. Det viste sig nemlig, at der var behov for en klar skillelinje mellem årsregnsskabsloven og andelsboligloven. Noget de nu forsøger at efterleve.
Erhvervsstyrelsen beskriver en renteswap således:
”En renteswap er et finansielt instrument, som kan anvendes til sikring af fremtidige rentebetalinger på et variabelt forrentet lån eller til sikring af dagsværdien af et fastforrentet lån.”
De uddyber, at et renteswap er en sikring af fremtidige rentebetalinger. Hvis andelsboligforeningen skifter fra en variabel rente til en fast rente, kan de på den ene side ende med et positivt udfald, såfremt renten stiger. Det vil sige, at de faktisk betaler en lavere rente, end hvis de fulgte en variabel rente. På den anden side vil det betyde, at de ender med at betale en højere rente, hvis renteniveauet falder.
Erhvervsstyrelsen forklarer yderligere:
”Hvis foreningen har valgt at værdiansætte ejendommen til dagsværdi, skal værdien af renteswappen altid medtages i årsregnskabet. En renteswap med negativ værdi indregnes som gældsforpligtelse. En renteswap med positiv værdi indregnes som et finansielt anlægsaktiv.”
Fra dagsværdi til kostpris
I 2020 blev det muligt at fastfryse andelsboligforeningens seneste valuarvurdering, i takt med at den nye boliglov trådte i kraft. Kravet for fastfrysningen var, at valuarvurderingen skulle være indhentet før den 1. juni 2020. Fastfrysning har stor betydning for måden hvorpå, man fører regnskab i andelsboligforeninger. Og da tilføjelsen i andelsboligforeningsloven kom, opstod der da også tvivl om hvorvidt andelsboligforeninger fortsat skal indhente valuarvurderinger årligt af hensyn til årsregnskabets balance.
I forbindelse med de nye ændringer i andelsboligforeningsloven er det nu muligt at skifte fra at bruge dagsværdi til at bruge kostpris til balanceopgørelsen i årsregnskabet. Det er dog kun muligt at gøre én gang.
Vælger man ikke at skifte, behøver man dog ikke nødvendigvis at indhente en ny valuarvurdering hvert år. Man skal blot være opmærksom på, at man ikke skal bruge den tidligere valuarvurdering ukritisk. Det skriver ABF.
Du kan blive klogere på ændringerne i regnskabsvejledningen ved at læse Erhvervsstyrelsens ændringsnotat.
