El-installatør med klar opfordring: “Få styr på foreningens strømforbrug”

I takt med at vi opgraderer vores lejligheder, nedgraderer vi foreningens samlede elkapacitet. Mange af Københavns ældre ejendommes elkapacitet er nemlig slet ikke gearet til vores strømforbrug. Det kan resultere i, at sikringen springer og strømmen går.

Byggerådgiver Martin Iversen fra SCHØDT A/S og autoriseret el-installatør Tonni Rasmussen fortæller nærmere om problematikken og giver gode råd til, hvad boligforeninger skal gøre, for at forhindre at sikringen springer.

Blot et spørgsmål om hvornår, det går galt

Flere og flere får opgraderet deres lejligheder med diverse el-installationer, der sluger strøm. 

“Vi har et meget større forbrug nu. Folk laver om, nedlægger gas, får induktionskogeplader, får vaskemaskine og alt muligt andet. Og lejlighederne er i bund og grund ikke gearet til at tage al den strøm.”

Forklarer Martin Iversen.

Derfor får de enkelte lejlighedsejere og andelshavere lagt ekstra faser ind til deres nye elinstallationer. Men det resulterer blot i, at det svage punkt bliver nede i hovedsikringen til opgangen, udtrykker el-installatør Tonni Rasmussen, der ser det som et stigende problem i boligforeningerne.

Det skyldes, at vi, når vi opdaterer vores individuelle elinstallationer, glemmer at opdatere kilden, som vores el kommer fra.

“Vores udfordring er, at vi ser rigtig mange københavner-ejendomme, hvor el er lavet helt tilbage i starten af 1900-tallet.”

– Fortæller Martin Iversen. 

Vi står derfor tilbage med toptunede lejligheder, og en gammel hovedsikring, som slet ikke kan holde til vores nutidige strømforbrug. Og det er blot et spørgsmål om hvornår, det går galt.

Det går ud over alle i opgangen

Mange boligforeninger har, ifølge Tonni Rasmussen, ikke overblik over, hvilke lejligheder, der har hvilke installationer. Faktisk er de slet ikke klar over, at der er et problem. Så hvis foreningen endnu ikke har oplevet en overbelastning, er det nok mere held end forstand, hvis man spørger ham.

Der bør være minimum 63 ampere til hver opgang, og ingen opgange der deler med en anden opgang. For så går det galt.

“Nogle gange er der to opgange, der kører på et sæt sikringer. Så hvis 20 lejligheder står og laver mad samtidig, så går det stærkt ikke.”

– Fortæller Tonni Rasmussen. 

Selv de 63 ampere, kan vise sig ikke at være nok, hvis flere i opgangen kører på fuldt blus samtidigt. Tonni Rasmussen uddyber:

“Hvis nu folk bruger 16 ampere, og der så er fem ‘brugere’ i gang samtidig, så er vi pludselig oppe på 80, og så springer hovedsikringen. Det går ud over alle sammen i opgangen. Så juleaften bliver en katastrofe, sådan et sted hvor alle står og laver mad på samme tid.” 

Heldigvis er sandsynligheden for, at alle lejligheder i en opgang kører på fuldt blus samtidig ikke så stor. Folk laver mad og vasker tøj på forskellige tidspunkter. Og juleaften er mange væk hjemmefra. Man regner derfor efter en samtidsfaktor. Altså hvor mange lejligheder der bruger strøm samtidig, samt hvor meget strøm de bruger. Man vurderer derved risikoen for en overbelastning. 

“En forening bør som minimum kunne holde til, at halvdelen af opgangen kører på fuldt blus samtidig.”

– Forklarer Tonni Rasmussen. 

Hvorfor hører vi først om manglende elkapacitet nu?

Særligt de seneste to år, er der sket en ændring, der har betydning for vores ejendoms elkapacitet. 

“De seneste to år har folk renoveret køkkener, som jeg ved ikke hvad. Under corona, så har man, i stedet for at rejse, bygget køkkener om. Der har virkelig været gang i den.“

– Fortæller Tonni Rasmussen om sine observationer. 

Han gætter på, at denne udvikling også hænger sammen med den gas-frygt, vi oplever i dag. Gas er både dyrere og forurener mere. Derfor nedlægger vi gas overalt.  

“Så alle vil gerne have strøm ind. Men nettet er bare ikke lavet til det, og der er ikke nogen, der har overblik over det. Det er der, problemet er. Så foreningerne bør lave en eller anden registrering over, hvem der får pillet gassen ned, hvem der får etableret strøm, og hvor mange der er tale om.”

Fortsætter Tonni Rasmussen.

Din forening kan være tvunget til at lave installationen om

En af årsagerne til, at det er særdeles vigtigt at få styr på de enkelte opganges strømforbrug, er, at hvis sikringen ryger, så må den kun skiftes én gang. 

Det siger derfor næsten sig selv. Hvis først sikringen er røget en gang, så er sandsynligheden for at den ryger igen stor. Derfor er det uhyre vigtigt at forberede foreningen bedst muligt for at undgå uforudsete udgifter. 

“Når sikringen allerede er skiftet, og problemet allerede er opstået, og du så står der igen med en sikring, der er røget. Så kan det godt være, at du ikke har råd, men nu bliver du altså tvunget ud i at lave den installation om.”

– Siger Martin Iversen.

3 gode råd

Din forening kan ende med store uventede udgifter, hvis I ikke får styr på jeres ejendoms strømforbrug. Men det kan være svært for ikke-autoriserede at både forstå og sætte sig ind i el-systemer, forklarer Tonni Rasmussen. Han og Martin Iversen har derfor samlet tre gode råd til boligforeninger:

  1. Find ud af om der er flere opgange om ét sikringsskab.

Hvis der er flere opgange koblet til samme sikringsskab, så handler det om at få det splittet op i en fart, så man er forberedt, og undgår at overbelaste systemet. 

  1. Skab overblik over hver enkelt lejligheds installationer

Find ud af hvor mange, der fortsat har gas, og hvor mange der er gået over til el. Nogle gange er der blot tale om én ekstra el-installation, som kan få bægret til at flyde over. Et overblik vil give et skøn om, hvor hurtigt foreningen bør handle.

  1. Lav en beregning over hver opgangs samlede strømforbrug, og forbered jer på fremtiden

Med en beregning over opgangenes strømforbrug, kan man lettere se, hvor tæt man er på en overbelastning, og herfra kan man så planlægge hvornår og hvorledes, der skal en opdatering til. 

En investering i fremtiden

Intet er billigt når det gælder optimering af ejendomme. Men vi er nødt til at se på det som en investering i fremtiden, ligesom en vedligeholdelsesplan, mener Martin Iversen og Tonni Rasmussen. Det vil nemlig altid være mere rentabelt at vedligeholde ejendommen, frem for at reparere akutte skader. 

Det handler om at fremtidssikre foreningen. Som Tonni Rasmussen forklarer: 

Der er værdi i for foreningen. Det er ikke spildte penge. Det er ikke noget, der forsvinder på nogen måde.”

Spar op, ligesom når du sparer op til nyt tag, find ud af hvor akut problemet er og gør beboere opmærksomme på det, så de tænker over ikke at overbelaste systemet. 

Et overblik kan kræve professionel vejledning, så tag fat i en autoriseret el-installatør eller få en henvisning fra jeres byggerådgiver.