Ejerforening

En ejerforening er en forening for ejerne i en ejendom. Den er ikke en forening på samme vis som en andelsboligforening. Den kan nærmere beskrives som en form for driftsfællesskab mellem ejerne i foreningen. Men ligesom med en andelsboligforening er der en en række forpligtelser, når man køber sig ind i en ejendom, hvor der også bor andre. Man bliver automatisk en del af et økonomisk fællesskab, hvor man skal være med til at betale fælles udgifter, såsom drift og vedligeholdelse af ejendommen. Ligeledes er generalforsamlingen en ejerforenings øverste myndighed. Her besluttes alt vedrørende ejendommen og foreningen i fællesskab. 

I en ejerforening er man underlagt Ejerlejlighedsloven. Men ejerforeningen kan også regulere deres egne regler ved hjælp af vedtægter, som bestemmes på generalforsamlingen. 

Selvom ejerforeninger og andelsboligforeninger minder om hinanden på mange punkter, så er der også væsentlige punkter, hvor de også adskiller sig. 

Ejer man en ejerlejlighed, har man efter grundloven retten til at bebo præcis den lejlighed, man har købt. I modsætning køber andelshavere sig ind i foreningen, og får i stedet blot rettighed til at bebo en af andelens boliger. 

Når det kommer til finansiering, adskiller ejerlejligheder sig ved, at man kan finansiere lånet hertil med et realkreditlån. Denne type lån er som regel billigere end et banklån, som tages ved køb af en andel. Derudover kan man i en ejerlejlighed selv bestemme lejlighedens maksimalpris, når den sælges. I andelsboligforeninger er man underlagt et loft. I en andelsboligforening har man ret til at lave forandringer i boligen, man skal dog indhente godkendelse fra bestyrelsen forinden. Dette behøves som regel ikke i en ejerforening. Til gengæld skal man som ejer af en ejerlejlighed selv betale ejendomsværdiskat. Det skal man ikke i en andelsboligforening. Det gør andelsboligforeningen i fællesskab. 

Læs mere om ejerforeninger og andelsboligforeninger her.