Ejendomsadministratorer får eksklusiv adgang til vedligeholdelsesplaner

Det kan være svært for ejendomsadministratorer at arbejde systematisk med data i vedligeholdelsesplaner – særligt på tværs af ejendomme. Men en ny digital virkelighed kan blive til et uundværligt redskab. 

Arbejdet med vedligeholdelsesplaner er kompliceret

Andelsboligforeninger og ejerforeninger er altid repræsenteret ved en bestyrelse. Bestyrelsen er frivillig, og kan være konstrueret på forskellige måder alt efter størrelsen på foreningen. Fælles for alle bestyrelser er, at der påhviler dem et stort ansvar og mange forpligtelser. Heriblandt vedligeholdelse af ejendommen. For at bestyrelsen derfor ikke sidder alene med hele ansvaret, tilkøber de oftest hjælp en ejendomsadministrator. 

Ejendomsadministratorer har ansvaret for drift af ejendomme. De opgaver som en ejendomsadministrator typisk tager sig af, er opkrævninger, regnskab, budgetter og lignende. Men når det kommer til arbejdet med vedligeholdelsesplaner, så er det mere kompliceret. Det har Søren Schødt erfaret:

“MinEjendom har udviklet sig over årene, og vi har gennem vores dialoger med ejendomsadministratorer oplevet, at det kan være svært at arbejde med data systematisk i vedligeholdelsesplaner,” fortæller Søren Schødt, founder af MinEjendom.

Der findes en løsning

I MinEjendom er det muligt for bestyrelsen i en boligforening at styre og opdatere ejendommens vedligehold. De kan tillægge egne budgetter og priser for at udføre små som store byggeopgaver i platformen og krydse opgaver af, når de er udført.

”Når foreningen f.eks. har malet vinduer på ejendommen, loader bestyrelsen billeder op i systemet sammen med regninger og andre relevante dokumenter. Sammenholdt med vores egne budgettal giver brugernes erfaringer et træfsikkert grundlag for at drive foreningen effektivt,” forklarer Søren Schødt.

Disse data er relevante for ejendomsadministratorers arbejde. Derfor er MinEjendom kommet frem til en løsning, der gør det lettere for ejendomsadministratorer at få et indblik i boligforeningers vedligeholdelsesplaner på en nemmere måde.

Gratis adgang for ejendomsadministratorer

Nu er det også muligt for ejendomsadministratorer at tilgå vedligeholdelsesplaner for de ejendomme, de administrerer. De kan samtidig få adgang til et dashboard, hvor de kan se data på tværs af ejendommene. Derudover kan de downloade vedligeholdelsesplanerne i Excel.

“Vi har lavet en gratis adgang til ejendomsadministratorer, så de kan de logge ind på alle de ejendomme, som vi har lavet vedligeholdelsesplaner på, og som de administrerer. Her kan de trække den data, de gerne vil,” forklarer Søren Schødt.

Den eksklusive adgang til vedligeholdelsesplaner skal være med til at gøre arbejdet lettere for ejendomsadministratorerne og hjælpe dem til at yde en bedre service.

“Vi vil gerne servicere ejendomsadministratorerne, det bedste vi kan. Vi håber, at denne funktion kan være med til at gøre ejendomsadministratorernes hverdag lidt nemmere og hjælpe dem til at yde en endnu bedre service for de boligforeninger, de administrerer,” afslutter Søren Schødt.

Læs også: A/B Gasværksvej 3-5 elsker vores app