Der er sket meget de seneste år, når det kommer til boligforeningers tilgang til vedligehold og ønsker i renoveringsprojekter. Særligt andelsboligforeningerne skiller sig ud, mener SCHØDTs byggerådgivere.
MinEjendom har talt med tre byggerådgivere fra søsterselskabet SCHØDT om udviklinger og tendenser inden for vedligeholdelse og renovering. Læs hvad de siger her.
Hvordan har boligforeningernes renoverings- og vedligeholdelsesforespørgsler udviklet sig de seneste år?
Altaner er efterspurgte
Danskerne er glade for sol og varme, og udnytter gerne alle muligheder for at nyde en solskinsdag på trods af temperaturen. Derfor kommer det vist heller ikke bag på nogen, at et uderum i hjemmet ligger højt på danskernes ønskeliste. Særligt et privat uderum. Ifølge SCHØDTs byggerådgivere, Martin Iversen, Katrine Strodtmann og Thomas Beck Møller, er efterspørgslen på altaner i boligforeninger eksploderet de seneste par år.
”Vi har fået flere henvendelser om private altaner i forhold til tagterrasser. Det lavede jeg rigtig meget af førhen. Der var det et kæmpe fokusområde. Så det kan måske pege lidt i retning af, at man hellere vil have sit eget lille uderum, end at man vil dele det med andre,” fortæller Katrine Strodtmann.
I takt med at flere og flere ønsker at blive boende i byen, giver det mening, at et privat uderum prioriteres. Og mange er villige til at betale mere for en lejlighed, hvis den har en altan. Det viser en undersøgelse fra Boligsiden.dk, hvor 7 ud af 10 svarer, at de vil betale mere for en lejlighed med altan.
Ændring i andelsboligforeningernes fokus
Den stigende interesse for privatliv gør dog også, at det sociale fællesskab i andelsboligforeninger ikke er lige så meget i højsædet, som det engang var. Noget som byggerådgiverne i den grad har bemærket.
Andelsboligforeningerne er blevet mere ressourcestærke, og de er generelt steget voldsomt i værdi. Den gamle andelstanke om samhørighed er blevet erstattet med en anden form for fællesskab i andelsboligforeningerne. Det står tydeligt for SCHØDTs byggerådgivere, der peger på, at fællesskabsfølelsen i højere grad har skiftet fokus fra værende social til praktisk. Fællesskabstanken er dog ikke forladt.
”Man er ved at finde hinanden igen, fordi der er overskud. Både fordi der er plus på kontoen, men også overskud i de øvrige ting – f.eks. i at dyrke fællesskabet på den måde, at man tænker: skal vi ikke dyrke fællesskabet på den her ejendom?” fortæller Thomas Beck Møller.
Andelsboligforeningerne prioriterer ejendommen
En del af det skiftende fokus kan også skyldes en ny tankegang, der er opstået i andelsboligforeningerne i takt med, at flere og flere ønsker at blive boende i længere tid.
“Det er helt tydeligt, at der er kommet et skift i generationerne. Folk har ikke længere noget imod at bruge penge og investere i på deres ejendom, hvis bare de føler, at de får noget værdi ud af det. Det prioriteres at bo ordentligt. Det bliver prioriteret, at der skal passes på ejendommen. Og der er fællesskabstanken ved at komme tilbage,” tilføjer Martin Iversen.
Det handler ikke længere om at vedligeholde ejendommen ud fra et need-to-have-princip, men om at skabe et fælles hjem, hvor man er glad for at være. Det er der mange årsager til, men en af dem kan skyldes, at der er sket en stor ændring i synet på andelsboligforeninger.
”Det virker som om, at hvor det førhen hed lejebolig, andelsbolig og så ejerlejlighed, så er andelsboligen på en måde rykket frem i køen. Så den er egentlig mere eller mindre blevet ligeværdig med en ejerlejlighed. Både i forhold til pris, men også i forhold til hvad man gerne vil, der hvor man bor. Det er der, jeg ser den største forandring,” fortæller Martin Iversen.
Der er dog fortsat forskel på ejerforeninger og andelsboligforeningers prioriteringer. I en ejerforening står man selv for vedligehold af egen bolig, og man bidrager ikke til ejendommens vedligehold på samme måde som i en andelsboligforening. Andelsboligforeninger adskiller sig fra ejerforeninger i deres tilgang til vedligehold af ejendommen. Det skyldes med stor sandsynlighed, at der er fælles økonomi for mere af den samlede ejendom. Derfor ser SCHØDTs byggerådgivere ofte større fælles interesse i at bruge penge på vedligehold og renoveringer i andelsboligforeninger.
Fokus på æstetik
De tre byggerådgivere er enige i, at de ser en stigende interesse for æstetisk i renoveringsprojekterne for andelsboligforeninger. De går mere op i at komme hjem til en flot ejendom, der hænger sammen rent visuelt. Både indvendigt og udvendigt. Byggerådgiverne mener, at denne tendens kan skyldes den øgede interesse i at bo i en andelsboligforening.
”Det (andelsboligen, red.) er ikke længere et skridt på vejen videre, men det er faktisk den base, mange forventer at blive i. Det gør, at vedligeholdelsesdelen, hvor før man ville vedligeholde efter need-to-have-princippet, har ændret sig til også at inkludere nice-to-have. Opgangen og facaden bliver prioriteret i stigende grad. Vi vil gerne komme hjem til noget pænt. Facaden er ikke længere ligegyldig. Nu vil vi også gerne have, at den fremstår pæn, og vi vil gerne have et lækkert gårdmiljø og en altan,” forklarer Martin Iversen.
SCHØDTs byggerådgivere påpeger kollektivitet i andelsboligforeninger som den helt store forskel fra ejerforeninger, når det kommer til renovering og vedligeholdelse. I ejerforeninger er vinduer og døre som regel ejerens eget ansvar. Beslutter en ejerforening sig eksempelvis for at skifte døre eller vinduer, risikerer den, at nogle ejere ikke ønsker eller har råd til udskiftningen. Og så står ejerforeningen tilbage med en “halvfærdig ejendom”.
”Den helt store forskel er fællesskab. Mennesker, der bor i en andelsboligforening, nyder godt af det her fællesskab. Man bliver passet på. Man har en sikkerhed i hinanden. Her kan man godt bo uden at have forstand på, hvordan man passer på sin bolig og ejendom. I princippet kan man bo i en andelsbolig uden at vide noget som helst. Og det skal der også være plads til,” understreger Thomas Beck Møller.
Bæredygtighed er fremtiden
Bæredygtighed er fremtiden. SCHØDTs byggerådgivere ønsker alle at være med til mange flere bæredygtige projekter.
”Det er den vej, det går, lige meget om man vil det eller ej. Men der er lang vej,“ mener Thomas Beck Møller.
Det tager tid, og det kræver penge og ressourcer at implementere bæredygtige løsninger i vedligeholdelses- og renoveringsprojekter. Men ambitionerne og lysten er der. Både hos boligforeningerne og politisk.
SCHØDTs byggerådgivere påpeger, at det ikke er fordi, at alternativerne ikke findes. Der er massevis af metoder og materialer, man kan gøre brug af for at renovere bæredygtigt. Men langt de færreste metoder gavner boligforeningen økonomisk.
”Hvis man eksempelvis gerne vil genanvende tagsten, bliver det væsentligt dyrere, end hvis man bare smider de gamle ud. Man skal nedtage tagstenene forsigtigt, rense dem, stable dem og få nogen til at komme og hente dem,” forklarer Katrine Strodtmann.
I langt de fleste tilfælde er det betydeligt dyrere at genbruge materialer. Derfor ender de fleste boligforeninger med at vælge den billige og kommercielle løsning.
Hos SCHØDT forstår man godt, hvorfor denne tendens går igen. Men de ærgrer sig samtidig over den langsomme udvikling. For selvom der trods alt er en fortsat stigende interesse for bæredygtighed i samfundet, bliver den økonomiske ubalance som regel også stopklodsen, der forhindrer boligforeningerne i at tage den miljømæssigt fornuftige beslutning, når de skal renovere.
”I forhold til bæredygtighed ser jeg en stigende lyst til, at man genanvender byggematerialer. Men jeg ser også, at den oftest dør, fordi det bliver dyrere,” fortæller Katrine Strodtmann.
Det er altså ikke en manglende lyst fra boligforeningerne, der forhindrer de bæredygtige valg. Det er økonomi.
Hos SCHØDT er de håbefulde for en mere bæredygtig fremtid for boligforeningerne. For selvom det tager tid, så bevæger vi os i den rigtige retning.
