ESG og bæredygtighed
Uanset størrelsen på en virksomhed, er vi alle forpligtet til at tage samfundsmæssigt ansvar og passe på den jord, vi er fælles om. Derfor arbejder vi i MinEjendom også på at blive endnu mere bevidste om, hvilke aftryk vi sætter i verden, samt hvordan vi kan forbedre os selv og hjælpe andre, når det kommer til bæredygtighed.
Omtalt i følgende medier
Hvad er ESG?
I MinEjendom arbejder vi ud fra begrebet ESG, som er et værktøj, der kan anvendes til at beskrive en virksomheds bæredygtighedsstrategi.
Forkortelsen ESG dækker over de engelske ord Environmental, Social og Governance, der på dansk kan oversættes til miljøforhold, socialt ansvar og ledelsesstrategi.
Pas på ejendommen (E)
Når der produceres nye byggematerialer, udledes der store mængder CO2. Faktisk er bygge- og ejendomsbranchen en af de største klimasyndere, når det kommer til forurening. Byggeriet står for ca. 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Dette tal er udregnet på baggrund af bygningers energiforbrug, byggeproces ved nybyggeri eller renovering og produktion af byggematerialer.
MinEjendom ønsker at forlænge levetiden på ejendomme ved bevare og vedligeholde den eksisterende ejendomsmasse. Planlagt vedligehold og systematisering af arbejdsopgaver er mere rentabelt end akut vedligehold.
Læs mere
For at dette kan lade sig gøre, er en vedligeholdelsesplan oftest en nødvendighed. Med en klar og grundigt tilrettelagt plan over ejendommens vedligehold, er det muligt at forlænge de forskellige bygningsdeles levetid betydeligt.
Med MinEjendom får du et værktøj, der hjælper dig til at planlægge vedligeholdet og med at bevare den eksisterende ejendomsmasse – til fordel for både bygning og økonomi.
Styrk fællesskabet (S)
Menneskers velbefindende er altafgørende for et bæredygtigt samfund. Bygninger og vores hjem har i den sammenhæng stor betydning for vores trivsel. MinEjendom er opsat på at styrke fællesskabet om det største aktiv, der er i en boligforening – nemlig ejendommen.
MinEjendom giver dig en platform til at styrke kommunikationen og det sociale forhold mellem lejere og udlejere og mellem bestyrelse og beboere. Det gør hverdagen lettere for alle parter.
Læs mere
Brug eksempelvis MinEjendom til at orientere og nudge lejere til rettidigt vedligehold – til fordel for både ejendomsejer, bestyrelse og beboere. Du kan også bruge MinEjendom til at oprette sociale arrangementer og styrke fællesskabet.
I vedligeholdelsesplatformen MinEjendom Pro kan du tillige skabe bro og vidensdeling på tværs af ejendomme og afdelinger med fokus på blandt andet indeklima, genbrug af materialer og energiforbedringer.
Vi tror på, at god kommunikation og vidensdeling bringer os tættere sammen.
Ansvarlig ledelsesstrategi (G)
I MinEjendom udvikler vi løbende på vores bæredygtighedsstrategi og ønsker med tiden at specificere os i bestemte mærkesager inden for de 17 verdensmål. Vi anser vores bæredygtighedsstrategi som en proces, der er i konstant udvikling, og vi er først lige startet.
En del af vores strategi går ud på at være transparente omkring vores gøremål og nøgletal. Det vigtigt for os at give et retvisende indblik i MinEjendoms fremdrift og resultater, så interessenter kan følge med i udviklingen og ved, hvad de går ind til i et muligt samarbejde.
Læs mere
I MinEjendom investerer vi ikke kun i arbejdskraft, men i mennesker. Vi går op i det enkelte menneske, der bliver en del af teamet og tror på, at forskelligheder såvel som ligheder komplimenterer hinanden og styrker os som organisation.
Med MinEjendom kan man på samme vis investere i både ejendom og beboere såvel som at optimere ejendommens økonomiske beslutninger og være transparente herom.
Økonomisk set er brugen af MinEjendom en investering, der optimerer dine vedligeholdelseskroner og understøtter dit fokus på LCA med vidensopsamling og rapportering på tværs af ejendomme.
Sådan kan MinEjendom styrke din ejendoms ESG-profil
E – Miljøforhold
- Bevarer den eksisterende ejendomsmasse
- Indeklima
- Materiale genbrug/recycle
- Energirenovering
- Footprint
S – Socialt ansvar
- Styrker forholdet mellem lejer/udlejer
- Naboskab
- Events
- Fællesskab/besøgsven
G – Ledelsesstrategi
- Planlagt vedligehold
- Systematisering af opgaver
- Optimerer vedligehold
- LCA (Life Cycle Assessment)
- Udbud